Der var engang en mand, der gik omkring og drømte. Han tænkte for eksempel: Det må da kunne lade sig gøre, at se på titusind kilometers afstand. Eller han tænkte: Det må da kunne lade sig gøre at spise suppe med en gaffel. Han tænkte: Det må da kunne lade sig gøre at stå ovenpå sit eget hoved, og han tænkte: Det må da kunne lade sig gøre at leve uden at være bange.

Folk sagde til ham: ,,Alt det er ikke muligt, du drømmer!; Og de sagde: ,,Du må vågne og se virkeligheden i øjnene! Og de sagde: ,,Der findes jo naturlove, de kan ikke laves om!

Men manden svarede: ,,Jeg ved nu ikke... Det må dog kunne lade sig gøre at trække vejret under vandet. Og det må da kunne lade sig gøre at give alle nok at spise. Det må da være muligt at fortælle alle det, som de ønsker at få at vide. Det må da kunne lade sig gøre, at se ind i sin egen mave.

Og folk svarede ham: ,,Tag dig sammen menneske, det kan ikke lade sig gøre. Du kan ikke bare sige: Jeg vil kunne og derfor må det kunne lade sig gøre. Verden er som den er, og dermed basta!

Da så fjernsynet og røntgenstrålerne blev opfundet, kunne manden se på en afstand af titusinde kilometer og også se ind i sin egen mave. Men ingen sagde da til ham: ,,Nå, så var du alligevel ikke helt forkert på den. Heller ikke da dykkerudstyret blev opfundet, så man uden besvær kunne trække vejret under vandet.

Men manden tænkte: Nå da. Måske bliver det oven i købet muligt engang at klare sig uden krige...