Martin Auer: Den besynderlige Krig, Historier om Krig og Fred

   
 

Slaven

Please share if you want to help to promote peace!

på dansk ved Henrik Grøn

This translation has not yet been reviewed

En Drømmer
Den blå Dreng
Gulerodsplaneten
Angst
Mere om angst
De mærkelige Mennesker på planeten Hortus
De to Slagsbrødre
Mand mod Mand
Krigen på Mars
Slaven
Den besynderlige Krig
Arobanai
Stjerneslange
Stilstand
De to Fanger
Rapport til De forenede Solsystemers Parlament
Åbent Brev
Bomben
Forord
Author's comments
Download (All stories in one printer friendly file)
Hvorfor er der Krig i Verden?
Guestbook
About the Translator
About the Author
Mail for Martin Auer
Licence
Creative Commons licence agreement

Engang var der en mand der havde en slave. Denne måtte gøre alt arbejdet for ham. Slaven vaskede manden, redte hans hår, skar hans mad i små stykker og puttede dem i munden på ham. Slaven skrev mandens breve, pudsede hans sko, stoppede hans sokker, huggede hans brænde og fyrede op i hans kakkelovn. Hvis manden, når han var ude og gå tur, fik øje på nogle hindbær, måtte slaven plukke dem og putte dem i munden på ham. For at slaven ikke skulle løbe bort, holdt manden ham altid fast i en jernkæde. Dag og nat måtte han holde fast i ham, og slæbe ham med overalt, ellers var slaven bare løbet bort. I den anden hånd havde manden altid en pisk. For når slaven trak og ruskede i kæden, var manden nødt til at piske ham. Når han herefter havde ondt i armene og var helt udmattet af at piske løs, skældte og smældte han på slaven og kæden og i det hele taget på hele verden.

Undertiden, når han var alene, drømte han om dengang, han var ung og endnu ikke havde nogen slave. Dengang kunne han endnu strejfe omkring i skovene og plukke hindbær, fri for den konstante rusken i kæden. Nu kunne han ikke engang gå alene på toilettet. For det første, fordi slaven så ville løbe bort og for det andet, hvem skulle så tørre ham i enden bagefter? Selv havde han jo ingen frie hænder til at gøre det.

Engang, da han skældte og smældte på denne måde, var der én der sagde til ham: ,,Jamen, hvis det er så frygteligt, hvorfor slipper du så ikke bare slaven løs?"

,,Ja det er godt", sagde manden, ,,så han kan slå mig ihjel!" Men i sit stille sind drømte manden om friheden.

Og slaven, drømte han også om friheden? Nej, friheden var han for længst holdt op med at drømme om. Nu drømte han kun om selv at blive herre og slæbe manden rundt i en kæde og piske ham og lade sig tørre i enden af ham. Det var, hvad han drømte om!

   
 

This site has content self published by registered users. If you notice anything that looks like spam or abuse, please contact the author.